FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

1.8. Spam-blokering

De fleste brugere af internettet er bekendte med spam i forbindelse med f.eks. e-mails. Kort fortalt så er spam uopfordrede beskeder, primært bestående af kommercielt indhold. Udover e-mailspam i din indbakke forsøger spam-robotter også at udnytte din hjemmeside. Det er både ift. e-mails, der udsendes via websitet, men også brugergenereret indhold fra f.eks. blog-modulet. Spam-robotterne efterlader beskeder til dig, dine brugere og søgemaskinerne.

Det er ulovligt at genere spam, men desværre ofte umuligt at finde frem til synderne. Derfor gør vi hos SmartWeb alt, hvad vi kan for at bekæmpe spam, og vil løbende udvide med nye spam-blokeringer. I det følgende beskrives de forskellige typer af spam, hvad vi gør for at forhindre det, og hvad du selv kan gøre.


Spam-indhold på dit website (Blog, forum etc.)

Spam-robotter vil forsøge at generere indhold på dit website, f.eks. via kommentarer på blog modulet. Det er derfor vigtigt at have aktiveret spam-tjek under indstillinger. Spam-tjekket er en automatisk boks, hvor brugeren bliver bedt om at indtaste to ord. Det er ikke nødvendigt at indtaste begge ord korrekt. 

Enkelte af spam-robotterne er intelligente og er i stand til at tyde såkaldte Captcha boks. Boksen tjekker derfor også op imod en fælles ip-database, hvor spam-robotter er registreret fra hele verden. En ip-adresse der er registreret i denne database, vil også blive afvist.
Samtidig har SmartWeb indbygget sine egne spam-blokeringer, og registrerer hver uge nye spam-robotter i sit ip-filter. Registreringen sker efter en række regler som SmartWeb har opsat og som løbende vil blive udvidet i takt med at spam-robotterne bliver mere intelligente.
 

Spam e-mails i din indbakke

Spam-robotter er altid på udkig efter nye e-mail adresser til sin database. Er din e-mail adresse først registreret af en spam-robot, er der ingen afmeldingsfunktion. De fleste er af den mening, at det er umuligt at sløre sin e-mail 100 % på internettet. Ønsker du at sløre din e-mail på websitet, kan du aktivere spam-blokering under indstillinger. Spam-blokering laver e-mail adressen om til et billede, som spam-robotterne ikke kan læse den. Husk at vælge tekst-farven på din spam-blokering, så den passer med websitets farver.
Selvom din e-mail er registreret af spam-robotter, er det ikke for sent at aktivere spam-tjek. Det vil betyde at nye spam-robotter ikke får fat i din e-mail adresse.
Det er selvfølgelig vigtigt at tænke over, hvor din e-mail ellers publiceres på internettet. Ved at søge efter din e-mail adresse på Google, kan du se, hvilke sider den er registreret på.

Hvordan blokeres spam e-mails i din indbakke? Nyere versioner af e-mail programmer, f.eks. Outlook, sørger for at frasortere spam til mappen ”Uønsket post”. Det samme gør online e-mail services som Gmail, Hotmail og Hosted Exchange. Derudover er det vigtigt at have et anti-virus program, som typisk frasorterer både spam og andre ondsindede e-mails.
Hvis dit e-mailprogram er af ældre dato, kan en opgradering anbefales. Ellers findes der programmer, som frasorterer spam. Du kan finde dem ved at søge på ”anti spam” på Google.


Spam e-mails fra dit website (kontaktformular, nyhedsbrev tilmelding etc.)

Spam-robotterne forsøger at udfylde de formularer, som kan udfyldes på websitet. Det kan være kontaktformularer, nyhedsbrevtilmelding mv. Her er det, som ved blokering af spam-indhold, vigtigt at aktivere spam-tjek under INDSTILLINGER. Læs afsnittet ”Spam-indhold på dit website”(Se ovenfor) for en beskrivelse af funktionen, samt hvad SmartWeb gør for at modvirke udsending af spam-emails fra dit website.