FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

Behandling af ordrer

Du er her: Webshop > Ordrer > Behandling af ordrer



Når du har modtaget en ordre, skal denne behandles i systemet og afsendes til kunden.

Tryk på (ordredetaljer) i højresiden i ordreoversigten, som vist i nedenstående billede.

 

Derefter kommer du til ordrebehandlingen som vist i nedenstående skærmbillede.

I nedenstående skal du indtaste de sidste informationer, inden du afsender ordren. Ordrebehandlingen er delt op i to dele, hvor første del omhandler informationen i ordren til kunden, mens den anden del omhandler betaling og ordredetaljer.


1. Administration: Her har du mulighed for at udskrive pakkeseddel og ordreseddel, samt genudsende ordrebekræftelsen til kunden. Ændres ordren til Afsendt vil du få mulighed for at afsende en Ordre afsendt-e-mail. Evt. trackingnummer vil komme med i denne e-mail.

  • Udskriv pakkeseddel
  • Udskriv ordreseddel
  • Gensend ordrebekræftelse

 


2. Faktura: Med SmartWeb er det muligt at danne en faktura ud fra ordren med fakturanummer og forfaldsdato. Denne funktion er interessant, hvis du ikke har et økonomisystem, hvor fakturaen dannes (fx e-conomic eller C5). Når fakturaen er dannet, kan den sendes ud pr. e-mail eller printes.
Hvis du har en faktura fra et andet system, så kan den uploades som PDF i stedet.

Se eksempel på behandling af faktura HER.

3. Intern note: Her kan du skrive en note til andre administrative brugere, hvis der f.eks. er en bestemt aftale på denne ordre, som de skal være opmærksom på.

4. Opfølgning: Skal en ordre først behandles på et senere tidspunkt, (f.eks. fordi du afventer, at produkter kommer på lager) kan du her bestemme en dato for dette. Når datoen er nået, vil ordren fremstå som rød i ordreoversigten.

5. Ekstern note: En ekstern note er en besked til kunden, som skal fremstå på deres ordreseddel.

6. Trackingnummer: Her kan du indsætte et trackingnummer, så kunden kan følge deres vare, når den er blevet afsendt. Er ordren koblet til en fragtmetode som Postnord, vil kunden kunne klikke direkte på et trackinglink for at følge pakkens status.

7. Status: Her ændrer du status på ordren. Hvis en ordre f.eks. er blevet sendt, skal den ændres til Afsendt, så man ved, at denne ordre er lukket.

Bemærk hvis f.eks. 1 ud af 2 varer afsendes, så er det muligt at vælge Delvist afsendt. Husk, at så skal den enkelte vare redigeres og markeres som afsendt. Læs mere HER.

8. Kreditnota og kopi af ordre: Det er muligt at oprette en kreditnota kladde, som kan bruges, når en kunde returnerer en ordre eller dele heraf. Kreditnota kladder oprettes under den nye "kladde" status, hvilket ikke påvirker lageret.

Efter kladden er tilrettet, kan den bogføres og bliver herved til en kreditnota, og den kan flyttes til status "Kreditnota", hvilket opdaterer lageret for produkterne og varianterne i kreditnotaen.

Hvis original-ordren har en kreditkortbetaling tilknyttet, kan beløbet på kredinotaen tilbagebetales direkte fra administrationen.

Det er også muligt at oprette en kopi af den ordre, hvilket f.eks. kan bruges, hvis man ønsker at opdele en ordre til levering af flere omgange.

Kopier af ordre oprettes også med status "Kladde", og kan flyttes til en anden status efter de er rettet til.

Kreditnotaer og kopier af ordrer linkes til den originale ordre via et link under ordredetaljer i administrationen.

 


Denne del omhandler betaling og ordredetaljer. Nedenstående billede beskrives i seks punkter.

Det viste billede er forklaret herunder:

1. Betalinger: For at trække betalingen fra kundens konto, skal du trykke Gennemfør. Ønsker du at annullere transaktionen, så klik Annuller (f.eks. ved afsendelse af nyt betalingslink).
Her vil eventuelle fejlkoder også fremgå, f.eks. hvis kundens betalingskort er blevet afvist på en ordre.

2. Send nyt betalingslink til kunde: Her kan du sende et betalingslink ud til kunden, så de kan indtaste deres betalingsoplysninger igen. Dette er brugbart, hvis ordren er blevet lavet om, og prisen er blevet ændret til et højere beløb. Et højere beløb kræver kundens godkendelse – et lavere beløb vil du kunne hæve uden en ny transaktion.

3. Ordredetaljer: Yderligere detaljer om ordren.

4. Kundeoplysninger: Kundens oplysninger inkl. adresse hvortil ordren skal sendes.

5. Ordre: Her kan du tilføje varer til ordren. Vær opmærksom på, at prisen derfor kan ændres, og der skal sendes et nyt betalingslink ud til kunden.

6. Varer: Her er oversigten over selve ordren, dvs. hvad kunden har bestilt og betaler for. Under antal kan du se, hvor meget kunden har bestilt af en bestemt vare og nedenunder, hvor mange der er tilbage på lager. Dette fungerer som en påmindelse om, at der skal bestilles flere produkter hjem, inden ordren kan afsendes. 

"Antal ved salg" viser lagerantal på varen, før ordren blev lagt.

Bemærk: Alle steder hvor dette  ikon optræder, kan du redigere oplysningerne. Hvis du f.eks. klikker på ikonet ud for de bestilte varer, så er det muligt at redigere både navn, pris, lagerlokation samt tilføje en tekst. Du kan redigere følgende:

  • Rediger trackingnummer
  • Rediger kundeoplysninger
  • Rediger leveringsadresse
  • Rediger vare
  • Rediger fragt
  • Rediger betalingsgebyr
 


Læs mere:

4.1.1.1. Delvist afsendt

4.1.1.2 Behandling af faktura