FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

4.2.6. Filsalg

Du er her: Webshop > Produktkatalog


Filsalg gør det muligt at sælge elektroniske filer online. Med filsalg kan du f.eks. sælge grafik/billeder, pdf-dokumenter, software, lyd mv.
For at tilknytte filer til et produkt skal ”filsalg” være valgt under oprettelse eller redigering af produktet. Du kan altså både sælge fysiske og elektroniske produkter fra din webshop. 



Du kan administrere filsalg for hvert enkelt produkt ved at klikke på

Du får nu vist en administrationsside for filsalg. Vi vil herunder, gennemgå de forskellige muligheder du har.

Nuværende fil: Her er det muligt at uploade den fil, du ønsker at sælge som et produkt. Som administrator har du altid mulighed for at klikke på filen og downloade den. Af sikkerhedsmæssige årsager kan kunderne kun downloade filen via et midlertidigt downloadlink (”Generer et downloadlink”), som du kan generere til hver en tid. Downloadlinket virker i 24 timer.

Indstillinger: Her er det muligt at begrænse filen på forskellig vis; både på antal downloads og tidsbegrænsning. Det er også muligt at sælge filer uden begrænsning. En begrænsning som gemmes, vil kun gælde for nye ordrer altså ikke ordrer, som allerede er gennemført.

Download historik: Her er det muligt at se en fuld downloadhistorik over alle filer. Du kan dermed følge med i, om filen er blevet downloadet ifm. køb.
 

Hvis du på et senere tidspunkt uploader en ny fil, vil den gamle fil komme frem under Filhistorik. Her vil den ligge, indtil du vælger at slette den. En tidligere ordre vil relatere sig til den gamle fil fra historikken, med mindre den bliver slettet, hvorefter kunden vil få den nye fil. I filhistorik-oversigten vil det fremgå, om der er en kunde, der mangler at downloade filen.

Hvis du ønsker at slette produktet, skal du overveje, om kunden skal kunne downloade de filer, som relaterer sig til produktet. Hvis du ønsker, at kunden skal kunne downloade produktet stadigvæk, skal du blot slette produktet – alle filer vil derved blive liggende. Hvis du ikke ønsker dette, skal du slette alle filerne og til slut slette produktet. Det mest logiske er dog altid at ændre status på produktet, så det ikke vises i webshoppen, men du stadig kan se downloadhistorik mv.

Kunden får adgang til filerne via ordreoversigten, som sendes pr. e-mail eller kan tilgås via Mine ordrer på webshoppen. Kunden får som udgangspunkt adgang til filen, når ordren står til Afsendt, men dette kan ændres under Shopindstillinger

Hvis du ønsker, at kunder, som f.eks. betaler med kreditkort, skal have adgang til filen med det samme, kan du ændre dette under Betalingsmetoder. Dvs. du kan ændre, hvilken status ordren får efter betaling.