FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

4.4. Varianttyper

Du er her: Webshop > Varianttyper

Variantstyring i SmartWeb giver dig mulighed for at oprette en vare i forskellige størrelser, farver eller lignende. SmartWeb har en avanceret variantstyring, hvilket betyder, at hver variant kan have sit eget varenummer, pris, rabat mv.



Systemet er baseret på, at der oprettes generelle varianttyper (størrelser, farver etc.), som kan benyttes på tværs af produkterne. Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor mange varianttyper du kan koble til en vare. Du kan nedenfor se oversigten over varianttyperne.



I dette eksempel er der allerede oprettet to varianttyper, nemlig Farver og Størrelser. De har begge sorteringsnummer 0, hvilket vil sige, at de bliver vist i alfabetisk rækkefølge. Skal den ene vises før den anden, skrives f.eks. 1 i den titel du ønsker nederst. Jo højere tal, desto lavere placering. Nedenfor er knapperne på siden beskrevet.

 
Ikon Navn Funktion
     
Opret varianttype Tryk på denne for at oprette en ny varianttype. Du bliver herefter sendt videre til en side hvor du kan oprette varianten.
     
Sortering og data for typen Her kan du se de forskellige typer, der ligger under denne variant, samt deres sortering.
     
Opret variant data Her kan du oprette data for den specifikke varianttype, som fx forskellige farver under typen ”Farver”
     
Rediger Her kan du redigere den pågældende varianttype og dens data.
     
Slet Her kan du slette den pågældende varianttype og al dens data.
     

I de næste afsnit vises det, hvordan du opretter varianttyper og data, samt hvordan du sammenkobler disse med et produkt.

Læs mere:

4.4.1. Opret varianttype

4.4.2. Slet variant

4.4.3. Rediger variant

4.4.4. Tilføj varianter til vare

4.4.5. Overfør til varianter