Nyhedsbrev

I denne artikel:


    Med appen Nyhedsbrev er det muligt, at skabe dine egne e-mailmarketing kampagner og udsende nyhedsbreve til dine kunder. Appen kan både sende nyhedsbreve til udvalgte kunder, kundegrupper og modtagere udenfor systemet. Samtidigt giver appen fuld designfrihed og mulighed for at oprette kladder, som kan revideres og udsendes på et senere tidspunkt.

    Bemærk: Tilgængeligheden af appen Nyhedsbrev er afhængig af din abonnementspakke.

     

    Installation

    Du finder appen Nyhedsbrev i shoppens App Store. Klik på Apps i venstremenuen og besøg App Store. Søg på "nyhedsbrev" for, at finde appen. Appen installeres via knappen på app-siden:

    Du kan tilgå appens indstillinger når den er installeret:

     

    Indstillinger

    Nyhedsbreve oprettes som kladder, der vises i oversigten, hvorfra de kan sendes til de ønskede modtagere:

    1. Gå til forhåndsvisning af e-mail og print skabeloner.
    2. Oversigt over sendte nyhedsbreve.
    3. Opret kladde til nyt nyhedsbrev.
    4. Administration af kladde:
      • Vælg modtagere og send dit nyhedsbrev.
      • Se en forhåndsvisning af nyhedsbrevet i din browser.
      • Rediger din kladde.
      • Slet din kladde.

     

    Opret og afsend nyhedsbrev

    Klik på knappen Opret nyhedsbrev for, at oprette en ny kladde:

    1. Dit emnefelt til nyhedsbrevet - titlen på din e-mail.
    2. Afsendernavnet gør nyhedsbrevet personligt.
    3. Den e-mailadresse som du ønsker at benytte til afsendelse. Bemærk, at shoppens e-mail service skal være godkendt i det pågældende domænes DNS for, at kunne afsende uden at risikere afvisning ved modtagerne.
    4. Vælg det ønskede site som skabelonerne skal benyttes fra.
    5. Vælg e-mail layout template, som bestemmer designet på dit nyhedsbrev.
    6. Vælg indholds layout template, som bestemmer hvilke data skal inkluderes i e-mailen (produkter osv.)
    7. Her skriver du indholdet til dit nyhedsbrev.

    Når du er klar til, at sende dit nyhedsbrev skal du klikke på afsendelsesikonet i oversigten (se punkt 4. i sektionen øverst i afsnittet) og vælge dine modtagere:

    Det er muligt at vælge:

    • Brugergruppe: Vælg mellem tilgængelige kundegrupper.
    • En bruger indenfor brugergruppe: Vælg en eksisterende kunde.
    • En person udenfor brugergruppe: Manuel indtastning af navn og e-mailadresse.

     

    Værd at vide

    Når du tager appen i brug kan du som udgangspunkt sende 20000 mails pr. uge. Grænsen hæves automatisk baseret på forrige afsendelse for at forebygge masseudsending, f.eks. af dubletter fra en fejl-import, spam osv. Funktionaliteten giver mulighed for, at vurdere og gribe ind frem for uhensigtsmæssigt at udsende tusinder af mails, og dermed risikere blokering i spamfiltrene på diverse mail platforme.

    Ønsker du et komplet nyhedsbrevs- og loyalitetssystem med automatiske mails og avanceret statistik anbefaler vi i stedet MailChimp.

     

    Nyttige links