FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

6.2.12. Prisindeks

Du er her: Kontrolpanel > Webshop > Prisindeks

Prisindeksmodulet gør det muligt at integrere med prisindekssiderne Annonsfynd, EdbPriser, Google Shopping, Kelkoo, Pricerunner, Spar30, Miinto og Trendsales - helt automatisk! Det er endda muligt at integrere med mange flere sider, hvis de bruger samme prisfiler, eller ved at oprette egne prisfiler.


 


Hvordan fungerer det?

Prisindekssiderne tilbyder at annoncere dine produkter på deres sider. Du kan enten betale pr. klik eller pr. salg - dette skal du selv aftale med prisindekssiden. En integration kræver derfor en aftale med prisindekssiden.

Indberetning af de produkter og priser der ønskes annonceret på prisindekssiden sker via en såkaldt prisfil. Prisfilen er opbygget i XML format og er tilgængelig via et link, så prisindekssiden kan opdatere deres katalog f.eks. fire gange dagligt.

Samtidig tilbyder de fleste prisindekssider tracking af salg. Tracking af salg foregår ved, at der, på Bestilling gennemført siden i webshoppen, er installeret en kode, som fortæller prisindekssiden, at der er gennemført en ordre. Prisindekssiden holder selv styr på, hvilke kunder der er kommet fra deres side.



Hvad skal jeg gøre?

Du skal først og fremmest lave en aftale med de prisindekssider, du ønkser at annoncere på.

Dernæst skal du, via Kontrolpanel > Prisindeks, aktivere de prisindeksintegrationer, du ønsker at benytte. Her er det samtidig vigtigt at vælge, om du ønsker at dele alle produkter eller kun udvalgte produkter. Hvis du ønsker at dele udvalgte produkter, vil det være muligt, under Redigér produkt > Prisindeks i produktkataloget, at fra- eller tilvælge prisindeks siderne.

Når du har valgt de produkter, du ønsker at dele, kan du give prisindekssiden det link, som står under Kontrolpanel > Prisindeks.

OBS! Du skal oprette et domæne eller subdomæne pr. sproglag, hvis du ønsker at dele flere sproglag f.eks. både dansk og engelsk.

 

 

Opdeling af feeds

Det kan på store webshops være en fordel at opdele sit feed i f.eks. 10-20.000 produkter, så det bliver muligt at loade for prisindeks udbyderne. Dette gøres ved at tilføje til linket:

Link 1: &start=0&length=9999 (første 10.000 produkter)

Link 2: &start=10000&length=10000 (næste maks 10.000 produkter)

 


Prisindeks (Standard)

Nedenfor vil hver prisindeksside blive beskrevet i detaljer.



www.edbpriser.dk

Edbpriser er et prisindeks for IT produkter.
Edbpriser tilbyder ikke tracking.




www.annonsfynd.se / www.annoncefund.dk

Annoncefund / Annoncefund er et prisindeks for alle varegrupper.
Annoncefund / Annoncefund tilbyder ikke tracking.

 



Facebook Produkt Annoncer

https://www.facebook.com/business/news/product-ads


Facebook Product Ads er produkt-annoncer på Facebook.
Det er muligt at opsætte dynamisk produkt annoncering også. Læs guide til opsætning.

 



Google Shopping Annoncer
http://www.google.dk/ads/shopping/

Google Shopping Ads er produkt-annoncer på Google.
Tracking foretages via Googles værktøj.




www.kelkoo.dk

Kelkoo er et prisindeks for alle varegrupper.
Kelkoo tilbyder tracking som skal indsættes via Affiliate marketing.

Tracking info:
https://www.kelkoo.com/kelkoo-customer-service/support-for-merchants/sales-tracking-guides/implement-kelkoo-sales-tracking/





www.pricerunner.dk

Pricerunner er et prisindeks for alle varegrupper.
Pricerunner er ikke integreret med tracking.







www.miinto.dk

Miinto er en samlet shoppingportal med tøj.
Miinto tilbyder ikke tracking.

Farve: Vælg varianttype for farve
Størrelse: Vælg varianttype for størrelse

Bemærk: Produkter med andre varianter end ovenstående eksporteres ikke til Miinto.


http://www.trendsales.dk/

Trendsales er en shopping-portal med tøj.

Farve: Vælg varianttype for farve
Størrelse: Vælg varianttype for størrelse. Størrelsen er påkrævet før produktet kan eksporteres.

Bemærk at der er flere ting du skal være opmærksom på, for at kunne anvende Trendsales som prisindeks.

  • For at kunne benytte Trendsales skal du have mindst ét sproglag der opfylder mindst et af følgende krav:

     1. Det primære leveringsland er Danmark og den primære valuta er DKK
     2. Det primære leveringsland er Tyskland og den primære valuta er EUR
 

  • Hvis du har produkter med andre varianttyper end farve og størrelse så vil de ikke blive eksporteret til Trendsales.
  • Bemærk desuden at et produkt skal have et gyldigt varenummer og/eller EAN samt være på lager før det kan eksporteres til Trendsales. Det samme gælder for produktvarianter.
  • Trendsales kræver en XML-fil med produktkategorier. Filen kan genereres via Import/Eksport-modulet.

 



www.spar30.dk

Spar30.dk er et prisindeks for alle varegrupper.
Spar30 tilbyder tracking.
 



Læs mere:

6.2.12.1. Opret egen prisindeks

6.2.12.2 Hvilke data sendes til prisindeksene