FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

Fragtmetoder

Du er her: Kontrolpanel > Webshop > Fragtmetoder

Her kan du oprette de fragtmetoder, du vil benytte på din webshop. SmartWeb integrerer som standard med flere forskellige leverandører, f.eks. Postnord og GLS, så du let kan oprette fragtmetoder, der gør brug af deres services.

I dette eksempel oprettes en almindelig fragtmetode, der sender med Postnord.



1. Gå ind under Fragtmetoder og tryk på Opret ny fragtmetode for at komme til nedenstående side:




2. Du skal herefter udfylde nedenstående felter:

Titel: Indtast en sigende titel for fragtmetoden. 

Beskrivelse: Her kan du beskrive fragtmetoden for kunden.

Note (intern): Her kan du skrive en intern note vedr. fragtmetoden.

Moms: Her vælger du, om der skal være moms på fragten.

Gratis fragt: Her kan du aktivere muligheden for gratis fragt.

Gratis fragt grænse (DKK): Hvis du har aktiveret ”Gratis fragt”, kan du angive, hvilken købsgrænse dine kunder skal overstige, før fragten er gratis.

Status ved grænse overskridelse: Her vælges om fragtmetoden skal være aktiv, når vægtgrænserne overskrides.

Pris pr. Kg. Over grænse: Er ”Status ved grænse overskridelse” aktiveret, vælges her, hvor meget et ekstra kilo koster.

Gebyr i% af ordretotal: Her kan du pålægge et gebyr, der udregnes i procent af det samlede ordretotal.

Leveringsmetode: Her vælger du, hvilket transportfirma der skal benyttes til denne fragtmetode. Her skal du selv sørge for at have en aftale med det pågældende transportfirma. Herefter vil systemet bruge de rigtige links mht. Track & trace, så kunden kan følge sin ordre uanset, hvilket transport firma der benyttes til at sende varer.

Som nogle af de mest gængse leveringsmetoder, kan der nævnes:

  • Danske Fragtmænd - denne leveringsmetode er med omdeling
  • DAO - denne leveringsmetode er med omdeling
  • DAO Droppoints - denne leveringsmetode er uden omdeling
  • GLS Privat - denne leveringsmetode er med omdeling til private
  • GLS Pakkeshop - denne leveringsmetode er uden omdeling
  • GLS Erhverv - denne leveringsmetode er med omdeling til erhverv
  • PostNord MyPack Collect - denne leveringsmetode er uden omdeling
  • PostNord MyPack Home - denne leveringsmetode er med omdeling


Sortering: Sorteringen angiver, hvilken fragtmetode der skal vises først. Fragtmetoden med det laveste ciffer bliver vist først.

Tilgængelig for udvalgte produkter: Dette punkt giver dig mulighed for at tilknytte fragtmetoden til bestemte produkter. Fragtmetoden vil herefter kun vises, såfremt der er tale om ét af de udvalgte produkter.
Bemærk, at denne mulighed ikke gælder for Postnord uden omdeling og GLS Pakkeshop.

Altid tilgængelig: Udfyldes denne, vil fragtmetoden altid blive vist. Også på produkter der har en fragtmetode tilknyttet i forvejen. Vær opmærksom på at dette ikke gælder hvis du har valgt "One-step-CheckOut".


3. Når de ovenstående felter er udfyldt, trykker du på Opret. Herefter er din fragtmetode oprettet og klar til brug i webshoppen.


 

Interval grænser

 

Når fragtmetoden er oprettet, så kan interval grænserne redigeres ved at trykke på (rediger) i den pågældende fragtmetode.

Interval grænserne ser således ud i systemet:

Eksemplet betyder, at kunden trækkes for:

  • 70,- kr. i forsendelsesgebyr for pakker op til 5 kg
  • 90,- kr. i forsendelsesgebyr for pakker mellem 5-10 kg
  • 140,- kr. i forsendelsesgebyr for pakker mellem 10-20 kg

 


 

GLS Pakkeshop og GLS Erhverv

Hvis du anvender GLS Pakkeshop eller GLS Erhverv, skal du være opmærksom på feltet GLS Pakkeshop/Erhverv nummer. Når du har indtastet nummeret, vil det fremgå i afsenderfeltet i eksporten under ordrelisten. Dette kan hjælpe med at skelne ordrerne fra hinanden, hvis du har flere webshops på samme løsning fra GLS.

Nummeret bliver tildelt af GLS, og er en form for kundekommer, som Interline tager i mod.



Pacsoft Online

Vi har lavet en separat guide til Pacsoft Online. Du kan finde guiden her.



Læs mere:

6.2.2.1. Consignor integration

6.2.2.2. CoolRunner integration