FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

6.2.6. Lagerlokationer

Du er her: Kontrolpanel > Webshop > Lagerlokationer

Det er muligt at oprette forskellige lagerlokationer til dine produkter i SmartWeb-systemet. Dette er særlig brugbart, hvis du har dine produkter liggende på forskellige lagre. Dette gør det muligt for dig at vælge, hvilket lager der skal være standardlager for et bestemt produkt samt indtaste antal af produkter på hvert lager. Du kan herunder se en guide og forklaring af funktionen lagerlokationer.




Hvis du anvender flere lagerlokationer, vil systemet tilgå varer fra den lokation, som er sat til primær. Når dette lager er tømt, kræver det at man ændrer primær lokation, for at produkter tages fra det næste lager. 

For at anvende lagerlokationer skal du først oprette selve lokationerne. Dette vil blive gennemgået herunder:


1. Gå til: Kontrolpanel > Lagerlokationer


2. Du vil her finde en oversigt over dine forskellige lagerlokationer. Lagerlokationen Standard vil altid være der, og det er derfor ikke muligt at slette den, du kan kun redigere den. Dette gøres ved at klikke på . Hvis der ikke er oprettet andre lagerlokationer, vil alle varer i systemet tilhøre dette lager. 


3. Klik på Opret ny lagerlokation.




4. Udfyld titel på lager samt leveringstid. Vær opmærksom på, at prioriteringen af lageret, har en betydning for, hvor på listen lageret står og dermed, hvornår systemet skal anvende produkterne fra lageret. 


5. Når dette er gjort, klik Opret, og klik Tilbage.


6. Den nye lagerlokation vil nu fremgå af listen. 



7. Du skal herefter redigere produkternes lagerantal i produktkataloget. Læs mere om det her.



OBS! Vær opmærksom på, at hvis du sletter en lagerlokation, vil alle produkterne, registret til lageret, miste deres lokation. Dette betyder, at deres lagerlokation vil blive forflyttet til standardlageret, og lagerantallet vil blive slettet.