FEEDBACK
X
FEEDBACK

Er du tilfreds med indholdet i denne her guide?

Hvis ikke, så vil vi meget gerne høre dine kommentarer.

Skriv dem herunder, så gør vi det bedste, vi kan for at forbedre manualen.

Tak for din kommentar!

Send ny?

Dansk English

SmartWeb Help | CMS & Shop

8.1. Besøgsstatistik

Du er her: Statistik > Besøgsstatistik

Dette afsnit gennemgår de forskellige oversigter i SmartWebs besøgsstatistik og deres respektive betydning.

Under Besøgsstatistik finder du information vedrørende de besøgende på din webløsning.



Den detaljerede aktivitetsoversigt for webløsningen er opdelt i måneder, så det er nemt at finde og sammenligne de relevante data.

Unikke besøgende
En "unik besøgende" er en host(bruger), der har besøgt mindst én side på webløsningen i den anviste periode. Hvis den samme host(bruger) besøger webløsningen flere gange i den samme periode, tæller han/hun ikke med. Hvis du klikker på Sammendrag, har du mulighed for at sætte perioden til indeværende måned. En unik besøgende er således en host(bruger), der har besøgt mindst én side på din webløsning én gang i indeværende måned.

Antal besøg
'Antal besøg' er det totale antal af besøgende på webløsningen.

Sider
'Sider' angiver det antal sider, der er blevet loaded (set) af de besøgende. 

Hits
'Hits' angiver det antal sider og filer, der er blevet loaded (set) af de besøgende. 

Båndbredde
'Båndbredde' angiver det totale antal bytes, der er downloaded af de besøgende (sider, billeder og filer). 





Det er muligt at få vist besøgsstatistikken for en bestemt måned som eksemplet ovenfor. Foruden dataene for den enkelte dag, viser statistikken her det totale antal besøgende i den pågældende måneden i bunden af siden.




Dage i ugen er en oversigt over besøgende, som oplister gennemsnittet i forhold til antal sete sider, hits og båndbredde, baseret på ugedage for den pågældende uge. Derved er det let at se, fx hvilke ugedage webløsningen oplever den største aktivitet.





Under Klokkeslæt vises, hvordan antallet af sete sider, hits og brugt båndbredde fordeler sig time for time over en dag. Derved kan du let identificere de tidspunkter på dagen, hvor brugerne af webløsningen er mest aktive.




Under Besøgende domæner/lande vises, hvilket land den besøgene kommer fra. I ovenstående eksempel havde statistikfunktionen ikke mulighed for at identificere den pågældende IP adresse, men der vil som udgangspunkt være en liste over IP adresser, hvorefter landet er påført i parentes. 





Under Hosts (top 10) vises, hvilken host (udbyder) brugerne benytter. Ovenstående eksempel viser en bruger fra IP adressen 92.246.30.223, som er denne brugers internetudbyder.





Under Robotter/spiders vises, hvilke eksterne systemer, der har besøgt din webløsning. Det kunne eksempelvis være Google, der har indekseret indholdet til deres søgemaskine. SPAM-robotter bliver ikke vist.





Her vises brugernes tidsforbrug på webløsningen. Denne information er yderst nyttig i forhold til at vurdere, hvor relevant webløsningens indhold er for de besøgende. Generelle korte besøgstider i forhold til den tid, du vurderer en besøgende bør bruge på din webløsning, kan være et symptom på, at de finder webløsningen irrelevant.





Her kan du se en oversigt over de filer, som bliver loaded(set) på din webløsning.




Denne statistik giver et overblik over, hvilke sider der oftest bliver besøgt at brugerne på webløsningen. Derved har du mulighed for at danne dig et indtryk i forhold til, hvilken information de besøgende søger og eventuelt optimere de mindre populære sider.





En oversigt over hvilke operativsystemer de besøgende bruger.





En oversigt over hvilke browsere de besøgende bruger. Dette er relevant i forhold til at sikre sig, at din webløsning fungerer optimalt på de populære browsere. Har du eksempelvis mange brugere fra Safari (Apple Mac browser), skal du sikre dig, at alt virker perfekt i denne browser.




Denne oversigt viser, hvor de besøgende kommer fra. Direkte adgang / bogmærker er besøgende, som kommer direkte ind på websitet via dens URL. Derudover er søgemaskiner og links fra eksterne sider, som f.eks. facebook, listet.




Her vises de forskellige søgeord, som brugerne har brugt i interne søgninger på webløsningen. Dette kan give dig indikationer om, hvilke formål webløsningen rent faktisk tjener for de besøgende, og hvorvidt de forskellige informationer er let tilgængelige i den opsatte struktur.




Her vises, hvor mange brugere, der har tilføjet webløsningen til deres bogmærker/foretrukne websteder. Jo flere der gør dette desto bedre, da det betyder, at brugerne kan lide websiden og har intentioner om at komme igen. For at opretholde denne interesse er det vigtigt, at du konstant stræber efter at holde din webløsning opdateret og relevant.





Oversigten viser eventuelle redirects eller døde sider på webløsningen.